Traumer og kriser

Hvad er et traume?

Et traume kan være mange ting. Det kan være en ulykke, et overfald eller overgreb, ubehagelige oplevelser fra din barndom, ungdom eller nutid. Også oplevelser som mobning, parforholdsbrud, svære skænderier med familie eller en ven kan være så overvældende, at det kan have traumekarakter.

 

Hvad er en krise?

Når du oplever en meget svær periode eller nogle meget svære omstændigheder i dit liv kan det også betegnes som en krise. Kriser kan handle om det sted du befinder dig i livet, f.eks. den ’klassiske’ midtvejskrise, svære valg om udannelse eller lign. Kriser kan også have personlig karakter, hvor er er i tvivl om hvem du er eller om du er den version af dig selv du drømmer om. En helt tredje slags krise kan være opstået i samspillet mellem dig og andre mennesker eller hos din mennesker der er tæt på dig. Det kan være parforholdsproblematikker om utroskab, utilfredshed i dit forhold eller valg af partner. Det kan også handle om, at du er forældre til et eller flere børn som har det psykisk eller fysisk svært, har pårørende som er alvorligt syge eller noget helt tredje.

 

Hvad er symptomerne på et traume?

Når man oplever noget meget ubehageligt og overvældende, kan det oftest mærkes på både følelser, tanker og humør. Det kan være du oplever meget kraftige følelser, eller at følelserne har store udsving og hurtige skift.

Nogle vil opleve det som angst, andre vil have svært ved at sove, og andre igen vil mærke ubehagelige fornemmelser i kroppen. For nogle kan et traume mærkes meget konkret i kroppen som om alarmberedskabet er i gang. Hurtig vejrtrækning, hjertebanken, svedtendens, spændinger eller lignende.

Der vil være forskellige reaktioner på at have været udsat for en traumatisk begivenhed eller at befinde sig i en krise. Nogle vil måske reagere med det samme og have brug for hjælp hurtigt. Andre kan reagere mere forsinket og være længere tid om at søge hjælp.

Få hjælp til dit traume eller din krise

Uanset om oplever traumesymptomer eller oplever at befinde dig i en krise, så er du meget velkommen til at tage kontakt til mig og hører nærmere om mulighederne for samtaler der kan hjælpe dig. I terapien kan vi sammen arbejde med de symptomer og udfordringer, du oplever.