Personlig udvikling

Der kan være mange årsager til at opsøge en psykolog. For nogle kan det handle om, at have følelsen af, ikke at være helt den version af sig selv, man gerne vil. Eller ikke at få det fulde ud af livets potentiale.

 

Bliv bevidst om mønstre og vaner

Hvis du ønsker at blive mere bevidst omkring de mønstre og vaner du har samt måske at ændre disse. Måske er du kørt lidt surt i dit parforhold, rollen som forælder eller på din arbejdsplads. Måske du oplever at hverdagen bliver for triviel og du oftest bruger dine aftener foran fjernsynet. Måske det er længe siden du har mærket at du lever, danset, grint højt eller bare været stille med en klar følelse af at være rigtig lykkelig.

 

“At leve med åbne øjne”

Jeg plejer at kalde det ”at leve med øjnene åbne”. Altså det modsatte af ’bare’ at følge med strømmen og hamsterhjulet. At leve med åbne øjne handler om at turde se livet og sig selv i øjnene og leve på en måde, hvor du ikke sidder tilbage om 1, 10 eller 50 år og fortryder, at du ikke var den version af dig selv du gerne ville, eller at du ikke levede det liv du egentlig drømte om.

 

Hvordan kan jeg hjælpe dig?

Ved psykologsamtaler kan du guides og coaches i en ønskværdig retning, med formålet om at blive mere glad, tilfreds og bevidst omkring den person du er, de valg de træffer og det liv du lever.

Hvis du har lyst og mod til at arbejde med dig selv med ovenstående formål, er du meget velkommen til at kontakte mig og aftale en tid til en uforpligtende samtale.